Søger du en hverdag med spændende og udfordrende opgaver, og er du god til at bevare overblikket i en travl hverdag? Så er det måske dig vi søger!

Vi har travlt på værkstedet, og vi mangler derfor en dygtig smed, der har mod på en hverdag med mange forskellige opgaver. Som smed hos os kan du forvente en spændende hverdag, i et godt arbejdsmiljø, hvor ingen arbejdsdage er ens. Du vil nyde godt af vores store velindrettede smedje og værksted, med ordnede arbejdsforhold, kendte brands og gode kollegaer. 

Hvem er du?

- Du er uddannet smed, eller har erfaring indenfor faget (særligt sort jern)

- Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og er god til at bevare overblikket

- Du er omstillingsparat i dine arbejdsopgaver

- Du er mødestabil og har en god arbejdsmoral

- Du er god til at samarbejde og sparre med dine kollegaer

- Du har som minimum kørekort B

- Det er et plus hvis du er branchekendt

  

Stillingen: 

- Primært interne smedeopgaver på værkstedet (TIG – MEG og pindsvejsning, dreje-, fræse og skrueopgaver)

- Smedeopgaver ude ved vores kunder

- Opgaverne er primært reparationer, opbygninger og omforandringer

- Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores smedeteam på værkstedet

- De fleste opgaver er på alt indenfor entreprenørmateriel samt knuse & sorteringsanlæg

- Overskudsdeling ved regnskabsafslutning

 

Hvem er vi? 

Vi er en virksomhed i rivende udvikling der sælger, reparerer og servicerer entreprenørmaskiner i det meste af Danmark. Vi holder til i store lokaler i Randers, lige ved E45, det er derfor nemt at komme til og fra arbejdspladsen. Vi tilbyder en moderne og fleksibel arbejdsplads, med rig mulighed for udvikling. Vores team består af 43 medarbejdere, hvor faglighed, pålidelighed og samarbejde vægtes højt. Det er vigtigt for os, at du som medarbejder trives i virksomheden, og har det godt med dine kollegaer, vi afholder derfor personale arrangementer min. 2 gange om året. 

 

Stillingen er en 37 timers stilling, og overarbejde kan forekomme.

 

Send ansøgning og CV til [email protected]

For yderligere oplysninger kontakt vores værkfører Troels Juulsgaard på tlf. nr. 60 21 83 15

 

Vi vurderer løbende ansøgninger, og der er tiltrædelse hurtigst muligt.

  

Vi ser frem til at høre fra dig.